Som Identification Operator i Flyvevåbnet har du ansvaret for at identificere fly, der nærmer sig Danmark. Din vigtigste opgave er at spotte, hvis noget er uden for normalbilledet i luftrummet. Ser du noget ukendt eller mistænkeligt på dit radarsystem, skal der handles hurtigt og effektivt – hverdagen er ikke en øvelse, men en skarp og ægte virkelighed!
Du arbejder tæt sammen med det øvrige kontrol- og varslingsteam i operationscentret på Flyvestation Karup, og som en del af NATO's integrerede luftforsvar, arbejder du ligeledes tæt sammen med de andre NATO-enheder på tværs af grænserne.